Om ejendommen
Ejendommen er beliggende mellem Ryesgade og Sortedam Dossering, og omfatter tre bygninger. De ældste bygninger er beliggende i Ryesgade og omfatter forhus og mellembygning. Senere er opført yderligere en bygning på grunden med facade mod Sortedam Dossering.
De 2 bygninger i Ryesgade er begge opført i 1874. Facaden mod Ryesgade er udført i røde mursten, mens det resterende murværk er udført i gule mursten. Begge bygninger er forsynet med to hovedtrapper og 2 bagtrapper. Enkelte lejligheder har fortsat toilet på bagtrappen.
Bygningen på Sortedam Dossering er opført i 1903 med facade i røde mursten og bagsiden i gule mursten. Taget er belagt med sort tegl. Bygningen har 2 hovedtrapper, der er meget smukke og velholdte. Den ene trappe har netop fået pålagt nyt linoleum, og begge trappeopgange er blevet malerrepareret. Endvidere er bygningen forsynet med 4 bagtrapper.
Bygningen mod Sortedam Dossering er opført i 5 tager. Der er endvidere indrettet en tagbolig, men ellers er tagetagen uudnyttet. Lejlighederne i denne bygning er store og herskabelige, alle med udsigt til Søerne. En del af lejlighederne er forsynet med altan. Boligerne består af 5-7 værelser alt efter type.
Bygningerne mod Ryesgade er ligeledes opført i 5 etager. Stueetagen mod Ryesgade er udlejet til cafe og en 2 værelses bolig, mens den resterende del af bygningen består af 4-5 værelses lejligheder. I mellembygningen er ligeledes en enkelt 2 værelses lejlighed, medens resten af denne bygning også består af 4-5 værelseslejligheder. I de fleste lejligheder er etableret bad og toilet.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme, idet anlægget er en-strenget i hovedbygningen og to-strenget i bygningerne mod Ryesgade, hvor de 2 varmevekslere er nyere. Ekspansionsbeholderen er placeret i kælderen.
Ejendommen er i god vedligeholdelsesstand, idet bygningerne gennem årene er løbende vedligeholdt.
Ejendommen har fået lavet energimærke i 2015. Herunder kan du se hvordan de tre bygningers individuelle energimærke er.
Sortedam Dossering 95 A-B har energimærke D.
Ryesgade 116 og 118 har energimærke E
Ryesgade 116A-B har energimærke F
Om foreningen
Andelsboligforeningen A/B Sortedam Dossering 95A-B m.fl. blev stiftet på generalforsamling 2. november 2015.
Foreningen består i dag af 31 andelshavere, 9 lejemål, samt 1 erhvervslejemål.
Andelsboligforeningen er desuden medlem af Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) som er en uafhængig landsdækkende interesseorganisation, som har til formål at varetage private andelsboligforeningers interesser. Se mere om foreningen her
Derudover har vi valgt at indmelde os i Sortedamgruppen som er talerør for naboer til metrobyggeriet med fokus på bl.a., at støv, støj og luftforureningsværdier fra Metrobyggeriet ikke overskrides. Derudover vil vi stå stærkere i forhold til reklamationer over for Metrobyggeriet i forhold til f.eks. skader på ejendommen vedr. metrobyggeriet. Se mere om gruppen her